Salmer

Salmesang i den lokale kirke

Salmer er en del af "Forenklede Fælles Mål" i musik, dansk og kristendomskundskab.

Ud over hele landet benytter mange skoler sig af muligheden for at vælge et tema og deltage med flere klasser i den lokale folkekirke, og således synge salmerne sammen der, hvor de især er skabt til synges. De allerfleste kirker vil gerne samarbejde om et tema og skabe et givende undervisningsbesøg, hvor præst og organist medvirker.

Det er en god ide at planlægge salmesangen i god tid og holde et møde mindst et par måneder i forvejen medorganist, præst og én eller to repræsentanter fra skolen. Her fastlægges tema, arbejdet på klassen forud for, præstens og organistens rolle på selve dagen.

Et besøg i kirken kan typisk udvides med ét eller flere elementer:

  • Hver klasse digter et vers over årets tema på en velegnet melodi
  • Præsten kan introducere én eller flere af salmerne eller noget betydningsfuldt, som ses i kirken under besøget.
  • Klassen kan lave tegninger/plakater over årets tema eller én af salmerne
  • Organisten kan præsentere orgelet og demonstrere lidt af dets tekniske og musiske spændvidde

Salmetemaer, fx

  • Lyset
  • Forår og opstandelse
  • Påske
  • Sorg og glæde
  • Efterår og høst
  • Gudsbilleder
  • Højtider
  • Kirkeåret
  • Døden og Alle helgen
  • Morgen- og aftensalmer
  • En salmedigter, fx Brorson, Kingo, Grundtvig, Luther

  

  

 

Lær en ny salme

Alle salmer i Den Danske Salmebog er indspillet med klaver og orgel, og kan således spilles direkte i klassen som grundlag for at lære nye salmer. Endvidere kan du få forklaringer til vanskelige ord og begreber.